Om A|M Therapy

Hvem er jeg?

Mit navn er Ann Maasbøl, og jeg har gennem hele livet haft en naturlig interesse for sindets udvikling og menneskets indre ressourcer. Efter flere års udstationering i udlandet, hvor min mand og jeg stiftede familie, voksede min fascination af psykologisk trivsel og mentale strategier yderligere. At have levet i forskellige lande og kulturer har givet mig en bred forståelse for de mange måder, vi som mennesker møder livets udfordringer på.

Metakognitiv Terapi (MCT), en evidensbaseret tilgang, tilbyder et nyt perspektiv på behandling af stress, angst, depression og spiseforstyrrelser.

Jeg er uddannet Master Coach fra Think About It og er certificeret Metakognitiv Coach hos Mind Institute. MCT har givet mig et klart og effektivt værktøj til at hjælpe mennesker med at skabe mental ro, reducere overtænkning og genvinde fokus i hverdagen.

Min tilgang er præget af respekt, nærvær og en tro på, at vi alle har evnen til at ændre vores mentale vaner – og dermed skabe et liv med større frihed og balance.

“Thoughts don’t matter, but your response to them does.”

– Adrian Wells